fredag den 26. november 2010

Chilier i henkogningsglas

I går plukkede jeg et større antal chilier i drivhuset. Årets sidste høst:
369 små chilier og ca 87 store røde kødfulde, som jeg i dag vha. Camilla Plums tomathenkogningsfif, er ved at henkoge i ovnen. Dét har jeg aldrig prøvet før, og jeg er ikke sikker på, om det lykkes. Glassene er stadig ikke "sydende og boblende" selv efter 2 timer ved 120 grader, men måske skal jeg bare have tålmodig... Der er foruden chili, både rørsukker, salt, peberkorn, laurbærblade, æbleeddike, timian og oregano (fra haven), og olivenolie i glassene...

onsdag den 24. november 2010

Den 24.

Der er en måned til Jul.
Jeg har inviteret familien til Juleaften. Bestilt en halv gris. Købt de første julegaver. Booked op med gøremål. Pyntet træet i tankerne. Jeg elsker Jul.
Det er bare ærgerligt, at resten af familien, altså Bondemand og teeangere, ikke er så voldsomt begejstrede. De gider ikke se på Julepynten, de vil ikke være med til at bage og lave konfekt, de eneste de gider, teenagerne, er gaverne de MODTAGER - og Bondemanden er da helt sat af. Han ville allerhelst nøjes med, at vi gav hinanden et knus og sagde tillykke med fødselsdagen, og så kunne vi ellers nøjes med en gave, som hverken koster noget, eller skal pakkes ind:
Fred og Ro.
Jeg tror gerne, jeg vil have en portion fred og ro i år. Jeg har sådan set bestilt det. I januar.
En hel uges fred og ro på Hald Hovedgård.
Det glæder jeg mig også til.
Men lige nu, glæder jeg mig mest til Jul: Kom Jul, kom sne, kom gaver!

tirsdag den 23. november 2010

Fødselsdagsfest

Line blir 14 år i dag. Flaget blir ikke hejst. Det blæser og sneer og rusker i tag og træer, så hvis vi forsøger at hejse flaget, falder flagstangen til jorden... Derfor må Line "nøjes med" dette billede af Dannebrog, som blev taget i solnedgangen på Bedstefars fødselsdag for en uge siden.
Hjerteligt tillykke med fødselsdagen, Line!!

mandag den 22. november 2010

Kastanierne


smager godt, så det ud til..

Råen blev stående i temmelig lang tid, og gnaskede og smaskede og åd, så det var en fornøjelse. Jeg kunne inde fra vinduet ligefrem SE, hvordan kastanierne bulede ud i kinderne på hende, når hun tyggede - hun havde absolut ikke travlt, selvom vi kunne høre traktorerne køre rundt i gårdspladsen, ca 100 m væk, og selvom jeg tog et hav af billeder flyttede hun sig ikke.

Det er en gave at have naturen så tæt på, hver eneste dag

- og i baggrunden kan man se den nye fodertønde, som Torben "Blik" har foræret os, og som besøges af både fasan, skovskade, småfugle og selvfølgelig rådyr!