tirsdag den 23. april 2013

Den enes død...

Det er en uundgåelig og tilbagevendende situation.
Jeg har prøvet det før, faktisk op til flere gange. Men det til trods, er jeg irriteret og på nippet til at bryde ud i gråd, når tiden indfinder sig.
Min pc er på vej til at dø.
I aftes var den helt gal. Midt i at jeg skrev en mail, sagde pc´en den karakteristiske lyd af nedsmeltning og blev sort! UUUaaargh....
Heldigvis var en times tid i lukket tilstand nok til at overbevise den om, at den godt måtte starte sig igen. Så jeg kunne skrive færdig. Og få sendt svar.
Hm.
Nu til morgen er den gal igen - blæseren kører ikke og jeg forventer totalt nedsmeltning om få minutter...
Heldigvis findes PC-Philipp.
Han har lovet hurtig ekspedition.
Det må gerne blive i dag.
Man kan hævde, at jeg er heldig - og ja, det er jeg måske - at det kun er hvert 3-4 år det foregår. Og at Philipp kan redde mig hver gang.
Men ikke desto mindre er det temmeligt traumatisk hver eneste gang.... tænk - alle mine billeder, alt mit gemte, alle mine bøger... jaja, prøv dropbox, sweetheart - men lidt gammeldaws har man vel lov at være. Og når det blir alvor, lærer jeg det nok? Så længe min pc-mand kan redde mig, så går det nok...
PS: jeg træffes bedst pr telefon i dag.