mandag den 31. maj 2010

Dobbelt man

Det her er Lóa. Hun er 5 år og hun har den skønneste man. På billedet her, kan man rigtigt se, hvordan den næsten er lige stor til begge sider af hendes hals. Hun er tilmed fantastisk sjov at ride, hun tölter gerne, galopperer blødt med lange skridt, og skridter raskt fremad, selv som den forreste i en flok, det til trods, at hun ikke er redet ret meget, og burde holde sig lidt tilbage. Det gør hun ikke.
Jeg burde nok få hende kåret. Men det tager en endeløs række af timer at træne både hest og rytter op til kåring. Den tid har jeg ikke. Jeg er heller ikke selv dygtig nok. Men måske... måske skal jeg betale mig fra det? Lade en anden gøre det, og få hoppen kåret...
Det overvejer jeg. Jeg overvejer det seriøst.
Hun er så smuk.

4 kommentarer:

larke sagde ...

Du burde finde de penge frem dybt nede i din pung, og betale en til at få hende kåret! Så bliver hun også meget mere værd.

mjø ;o) sagde ...

jaja, jeg har een i tankerne, som du kender, Lærke - men vi skal lige forhandle lidt om prisen, tror jeg...

d sagde ...

Jeg kan godt kåre den. Billigt. Hvordan gør man?

mjø ;o) sagde ...

Man tager en hest... ja, og så ved jeg ikke lige detaljerne, men den skal ende med at vise sig selv og rytter frem på bedst mulig måde til en såkaldt kåringsfremvisning - i skridt, trav, tölt langsom og hurtig, galop langsom og hurtig, og derudover må dommerne ride hesten for at vurdere vilje og sind...
Det kan tage op til et halvt år at gøre en hest kåringsklar - dagligt arbejde, D, så tror du ikke det er liiige stor nok en mundfuld for sådan nogen som os?