fredag den 17. februar 2012

Ferien forbi

I morgen kommer familien hjem fra en uges skiferie. Min ferie er, kort sagt, forbi.
Men det har været en hel speciel og fredelig uge, denne ferieuge, som så altså slutter i morgen. Ingen mand eller teenage-unger til at forstyrre, kun det sædvanlige morgenbord for folkene, Sally Sørøver der skulle luftes, og så ellers mig og en pc.
Jeg er kommet videre i mit projekt historisk roman. 8-9 sider. Men der er langt igen - og jeg kan kun glæde mig over, at jeg har god tid i næste uge også, når hverdagen atter raser.
Det er en ordentlig mundfuld, sådan at skrive romaner. Man skal have god tid. Tid, til at lukke sig selv ind i en "osteklokke", et skriveunivers, hvor man dybest set kun kigger ud i virkeligheden for at blive fodret. Jeg er på vej derind. Det skal nok lykkes. Også selvom ferien er forbi om lidt.

Ingen kommentarer: