Ja, det var så den Påske...
Heldigvis. Og dog.
Nu starter min elskede hverdag, igen, i morgen tidlig, og jeg har "normaluge" lige indtil i morgen kl 9.
Jeg får nemlig besøg. Af en journalist. Fra Nordjyske. Måske fordi jeg er med i visionsgruppen, måske fordi jeg er forfatter, måske fordi jeg skal være med til at "åbne" Ordkraft på Nordkraft i april.
Men, ihvertfald, har jeg forberedt mig på en time eller to, med snak om hvem jeg er, og hvad jeg gør. Og har gjort længe. Skrevet og talt. Talt og skrevet om det land, jeg lever i, den landsdel og det landskab, jeg beboer, og som jeg elsker: Udkanten. Vandkanten. UdsigtsDanmark. Landbruget og bønderne. De bofaste, de stavnsbundne - ikke af nød, men af lyst. Og delvis nødvendighed, fordi det er her, vi har vores daglige gang, det er her, vi færdes, lever.
Jeg er spændt på, hvad fremmede øjne kan se, spændt på, hvad journalisten kan lytte sig frem til.
Glæden vil jeg dele. Livsglæden.
Fjorden. Blæsten. Landskabet.
Det normale. For mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar