søndag den 4. maj 2008

Det er 4. maj

og selvom det er længe siden, og vi er langt ude på landet, så sætter vi tændte lys i stager i aften, i alle de vinduer vi kan nå.

6 kommentarer:

d sagde ...

Godt du siger det (og godt at have dig hjemme). Jeg skal ud at spise hos en veninde på Christianshavn i aften, og vi skal også have lys.

mjø ;o) sagde ...

Ja, det håber jeg, at der er rigtigt mange der skal - der kommer også en film i aften, som vi burde lade vore børn se, tvinge til at se, der handler om netop 2. verdenskrig og dens afslutning især.
Det er også godt at være hjemme! Og nu skal jeg i haven og rode lidt i jorden!

Kenn sagde ...

Selvom det er længe siden, og jeg ikke kan spotte et eneste lys hos nogle af naboerne, plejer jeg også at tænde lys - mindst et i hvert verdenshjørne.

Det er længe siden, men det er stadig en udtryksfuld gestus, synes jeg.

Tror ikke, det bliver husket i år, mens jeg sidder i Cupertino...

mjø ;o) sagde ...

Hi, Kenn! I Cupertino, siger du???
Nu er det jo også en særlig dansk skik, så det er ikke sikkert, skikken er nået til US, men hvis du er hos Mette og Søren, så bør de huske, at det er sådan det er i DK den 4. maj!
Kan du hilse??

d sagde ...

To lys på Rahbeks Allé i København. Det var alt, jeg så ved 23-tiden 4. maj. Ikke meget. Det er en tradition, der er ved at dø så småt. Jeg tror det desværre.

mjø ;o) sagde ...

Man kan jo hævde, at to lys er bedre end ingenting - til gengæld havde jeg tændte lys i 14 forskellige vinduer i aftes. "Du er da bare for meget" var ældstebarnets kommentar... Ja, svarede jeg, det er jeg, men ved du hvorfor jeg er det?
"Ja, det er noget med 2. verdenskrig". Så gik hun.
Og det er måske sigende for generationerne efter 2. verdenskrig - de går videre!