mandag den 16. juni 2008

Hestesport

er mange ting. Selvom er vi til Islændere, skal man ikke kimse af andre hesteracers fortræffeligheder. I aften havde vi muligheden, og greb den, for at komme til Trav på Skive Travbane. En slags debut for mig!
Det er fuldstændigt umuligt at tro på, man kan vinde noget som helst, og det er sådan set det, det hele handler om. At vinde - når man spiller.
Vi spillede. Dvs. spille-guidedamen havde spillet for os, så vi efter rundvisningen fik en kupon udleveret, og det utrolige skete, vi vandt hhv. 16 og 24 kr.
Nå, men 5 løb senere, belært af naboens erfaringer, satsede vi så hele 40 kr i 7. løb, og ... spillede på hest nr. 2 og hest nr. 7, som var spået vinderchancer og outsiderchancen. Rene staldtips-odds, og store chancer for at vinde, for det kunne ikke gå galt, når det var to vindere, vi spillede på.
Begge heste galloperede inden 1. sving.
Tag dén.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det eneste man er sikker på altid at vinder, det er erfaring,men det kan man jo også bruge til noget.
Bedre held næste gang! Helen

mjø ;o) sagde ...

Beginners-luck var der ihvert fald ikke meget af i aftes - men erfaringen rigere er jeg da! det var faktisk sjovt, og i mit stille sind, er jeg ved at brygge en historie sammen om Bingo/Banko/V5 og andre spillefugle - men jeg må indrømme, der er lidt for meget tennissok i hyttesko over det, til at jeg kunne blive grebet - men det er nok fordi jeg ikke forstår det! At spille!

Anonym sagde ...

Spil på Tarok næste gang.

mjø ;o) sagde ...

Tarok er død! engang i starten af firserne - eller var det i slutningen af halvfjerserne?? Men hans afkom lever vist stadig i bedste velgående i Skive og omegn... Det er jo derfor, Skive Trav stadig er hot!