torsdag den 28. august 2008

Chokoladekage

Jeg har en svaghed for chokoladekager. Især denne er helt forrygende. Og æren for den, skal Lene Noers Jens´s mor have. Den er helt igennem sønderjysk:

500 g sukker
250 g margarine
4 æggeblommer (hviderne piskes stive og vendes i til sidst)
250 g mel
4 spsk kakao
1 kop stærk kaffe
smuttede, grofthakkede mandler (ca. 50-75 g)

Dejen piskes godt og grundigt efter vanlig metode - til sidst vendes hviderne i.
Springform smurt og meldrysset.
175 grader i en god times tid, alt efter ovnens beskaffenhed.
Velbekomme!! (uhmmmm)

6 kommentarer:

d sagde ...

Uh, uh, uh, lækkert. Kan den fryses? Jeg mener - jeg har en ret lille husholdning og vedkommende jeg bor sammen med har det med at gå og nippe, hvorfor formkager hurtigt kan udvikle sig til formkrise.

mjø ;o) sagde ...

Aner det ikke... hér i huset varer en chokoladekage af sønderjysk tilsnit højst 1½ døgn... og ungerne bryder sig dybst set ikke om kaffesmagen, så gad vide hvem...
Lad det komme an på en prøve!

Dorthe Nors sagde ...

Jeg smider lige en bombe: Jeg ejer ikke en springform, så problemet har løst sig selv. :)

mjø ;o) sagde ...

Altså, den KAN jo nok hældes i en retangulær form, dejen...
Det ville jeg forsøge, hvis jeg var dig....

Annette sagde ...

Ingen bagepulver - natron? eller er det bare æggehviderne, der gør det?
Den lyder ihvertfald mums...skal afprøves straks...
Holdbarheden her i huset begrænser sig også til 1½døgn max! Her er der både store og små mus....uanset kaffesmag eller ej...

Anonym sagde ...

Den var helt okay. Personligt kan jeg dog bedst lide den her:
http://mange-gode-opskrifter.dk/laekker-chokoladekage.html

Det er en utrolig lækker chokoladekage opskrift