- ellers ikke noget jeg sådan lytter til - men i dag var det vigtigt!
Jeg var i - blev omtalt - i forbindelse med udgivelsen af "Den dag, jeg slog min hund ihjel" og Knud Sørensen sagde meget pæne ting om mig, interviewet via telefonen, og jeg sad, må jeg indrømme, med tårer i øjnene og følte et let pres på mine skuldre -
Det var i morges.
Nu er jeg bare glad.
Meget glad.
For at jeg har valgt mit lærerjob fra (- der får man ingen roser nemlig, kun hug!)
For at jeg er gift med bondemanden (- og han er daglig inspirationskilde!)
For at jeg har muligheden for at gøre det, jeg allerhelst vil (- skrive, skrive, skrive)
Og - ikke mindst - at det betaler sig at være vedholdende og tro mod sig selv!
5 kommentarer:
Jeg bliver så glad på dine vegne og kan bare sige, at det er godt gået og jeg har snart læst din bog :->
ha, ha, "snart læst din bog" - du har jo altså også haft den i over 10 dage nu! Men tak - jeg er også glad!
kh
Møg! Jeg fik ikke hørt det, og der er ingen højtaler på min pc længere, så jeg kan ikke høre det via nettet, damn. Men det er stort og det er flot, Marianne. Ros fra mennesker man ser op til er det største, så af hjertet tillykke.
(Jeg har læst Mariannes bog og kvindemennesket kan skrive, kan hun. God stemme, DIN stemme).
Tak, Dorthe - du må finde dig en anden pc og høre Knuds milde røst på... Når en fremmed læser op fra ens bog, dét er altså underligt - og høre det i radioen, tilmed, det er næsten uvirkeligt! Jeg kneb mig i armen og kneb en tåre - indrømmet - rørstrømsk blir man med alderen!
Tak for roser -
Send en kommentar