mandag den 24. maj 2010

Pinsesolen

fik vi ikke at se, for det var overskyet og meget meget blæsende, da vi vågnede i båden i Livø Havn søndag morgen. Og det har sådan set blæst en halv pelikan siden...
Men Pinsen har været og er stadig, ren afslapning. I dag har jeg cyklet rundt med Lines takkekort fra konfirmationen...
Hvad gør man ikke for at kombinere sin forfængelighed med nærrigheden.....
Jeg cykler gladelig 12-14 km rundt i tre sogne, for at spare pengene til x-antal frimærker!!
Og solen, pinsesolen, danser nu mellem de brusende træer, og kastanien taber sine lys, mens jeg laver aftensmaden, og véd, at i morgen er det hverdag, og jeg elsker hverdage!

Ingen kommentarer: