Der er en måned til Jul.
Jeg har inviteret familien til Juleaften. Bestilt en halv gris. Købt de første julegaver. Booked op med gøremål. Pyntet træet i tankerne. Jeg elsker Jul.
Det er bare ærgerligt, at resten af familien, altså Bondemand og teeangere, ikke er så voldsomt begejstrede. De gider ikke se på Julepynten, de vil ikke være med til at bage og lave konfekt, de eneste de gider, teenagerne, er gaverne de MODTAGER - og Bondemanden er da helt sat af. Han ville allerhelst nøjes med, at vi gav hinanden et knus og sagde tillykke med fødselsdagen, og så kunne vi ellers nøjes med en gave, som hverken koster noget, eller skal pakkes ind:
Fred og Ro.
Jeg tror gerne, jeg vil have en portion fred og ro i år. Jeg har sådan set bestilt det. I januar.
En hel uges fred og ro på Hald Hovedgård.
Det glæder jeg mig også til.
Men lige nu, glæder jeg mig mest til Jul: Kom Jul, kom sne, kom gaver!
2 kommentarer:
Gu' gider de julen. For teenagernes vedkommende er det nu nok mest attitude. De skal jo være imod, hvad skulle de ellers. Bondemanden trænger nok bare til lidt tid med dig. Det får han 1. eller 2. juledag.
Eksperimentet med at lade være med at pynte juletræ og alt det andet skønne kunne jo være sjovt. Så skulle du se teenagere. Men det er jo desværre ligeså træls for dig uden alt juleriet.
Åh, ja, såmænd...
Tid med mig - har Bondemanden allerede bedt om - i flere omgange. Problemet eller udfordringen ligger nok mest i at erkende, hvad der er vigtigt: Julepynt, julerier, lys og gran, træet og gaver - eller - NOK: nærhed, omsorg og kærlighed??
Kærlighedsbudskabet, Julens vigtigste, er vel dér det kan komme til at halte, når moder jord stresset sætter gang i hele menageriet...
Send en kommentar