lørdag den 4. december 2010

Juletanker - 4. december

Det er dagen før dagen, og dagen efter dagen. Det er dagen derpå, og dagen gik såmænd ganske godt og i fuld fordragelighed. Syvogtyve unge mennesker sad i aftes kl 19.45. (og ikke kl 19.00.- fordi der er længere ud på "gården" end nogen havde forestillet sig) på røde plastikstole i den store stue, ved et smukt dækket rødt bord, og fik serveret en julefrokost, som var voksne mænd værdig. De havde selv medbragt maden. Alt, bortset fra sild og karrysalat j.fr. tidligere tanker, simpelthen ALT hvad hjertet kunne begære af lækkerier, og vi har følgeligt adskillige portioner kartofler, salat, is, leverpostej, frikadeller, kirsebærsovs og risalamande, æbleskiver, rugbrød, kage og sjatter til overs...
Desuden en hel dags rengøring - men det gør slet slet ikke noget, for så pynter vi op til Jul i morgen, og SÅ kan det godt se, at blive snart - dagen før dagen før dagen ...I véd...

Ingen kommentarer: