fredag den 7. januar 2011

Allerede

Der er allerede gået en hel uge, siden vi stod klar med champagne og østers, krudt og kugler og ikke mindst Nytårsforsæt. Vintervejret har varet i uendelige uger nu, men stadig er der to-tre måneder til foråret for alvor sætter ind. Til den tid siger vi sikkert - "allerede" - og godter os over, at det ikke tog ret lang tid at nå frem.
Tid er et underligt begreb, og tiden ligger stadig foran os, selvom vi synes, den flyver afsted.
Man skal selv få ting til at ske, gribe chancen og kæmpe sine kampe.
Det har jeg besluttet at gøre i 2011 - og allerede i næste uge drager jeg af på skriveophold på Hald Hovedgård. En kamp at kæmpe, et mål at nå, og allerede i næste uge starter "nytårsløjerne"... jøsses, jeg glæder mig. Tolv måneder - minus en uge - tiden må gerne vente lidt med at flyve i år!!

Ingen kommentarer: