onsdag den 25. maj 2011

Gennemlæst, gennemrettet, omformuleret

Hver og en af de noveller, som kommer i den nye bog, er nu redigeret igennem utallige gange.Selvsagt er det sådan, at man læser sig blind på sin egen skrift, og derfor glæder jeg mig efterhånden meget til, at en anden får dem i hånd, og under behandling, så eventuelle brølere, gentagelser, indspiste formuleringer og kommateringsfejl bliver rettet.
Fællesspisning - fortællinger langs fjorden.
Jeg er glad for titlen. Undertitlen.
Jeg er også glad for indholdet.
De har været så længe undervejs, historierne. Nogle har ligget i mappe i omkring et år eller længere, andre er helt nye. Fælles for dem er, at de alle tager udgangspunkt i den verden, som omgiver mit daglige liv: Landet, landsbyen, fjorden, folkene.
Og jeg har det lidt lissom Lars von Trier udtrykte det, i Cannes, om filmen "Melancholia": Måske er det noget lort.
Det håber jeg ikke. Jeg tror det ikke.
Anmeldere og anmeldelser... men først til oktober!

1 kommentar:

chic Gucci shirts sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.