mandag den 11. februar 2013

"Det berygtede hestekød"

Der var engang en slagtermester i nabobyen, som indimellem kunne have hestekød i køledisken, og dengang købte jeg det uden blusel. Det var før jeg selv fik hest. Siden har jeg forgæves ledt efter hestekød, når jeg en sjælden gang har været i en slagterbutik. Jeg synes nemlig, det er godt at vide, at dyr rent faktisk smager af noget, og at ikke alt kød er kvæg. Eller svin. Eller kylling.
Hest, råvildt, hare, fasan. Det smager ikke ens, det er ikke ens. Og jeg syntes, det var oplagt at smage hestekød, da vi selv fik islændere, for mangen islænder er gennem de sidste 1000 år endt som føde for avleren. Hvis hestene har været den eneste mulighed for at overleve, ja, så har man slagtet sine heste. Startende med de gamle dyr, senere dem, der lovede ringest, man har passet på sine gode avlshingste og sine venlige hopper. Sure og skøre dyr har man slagtet og ædt prompte. Det hedder sig stadig, at hvis en islænder sparker, så æder man den. Så er den ikke bedre værd.
Og derfor kan jeg ikke lade være med at smågrine lidt af kødskandalen i de svenske færddigretter.. "Findus" - lasagnen indeholder hestekød!! Uhu, det er blæst voldsomt op, og nu viser det sig, at det ikke kun er supermarkedskunder, der har indkøbt hestekød forklædt som okse, men også skolebørn er muligvis blevet fodret med hestekød... uha-uha.
Jeg kan trøste med, at man ikke DØR af hestekød. Det smager fint. Godt.
Og når det er sagt, så forholder jeg mig slet, slet ikke til snyd-faktoren her. Det er en helt anden snak. Men man dør altså ikke af det berygtede hestekød!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hmm.... Problemet og den tilhørende diskussion er vel ikke (kun) at der er tale om hestekød, men derimod, at der er tale om kød fra leverandører, for hvem sporbarhed er en by i... Rumænien. Når dertil kommer, at de pågældende heste formentlig er afdankede medicinvrag eller selvdøde krikker, der får "kyllingen" til at fremstå som et dydsmønster... Ja, så er det, at jeg bliver betænkelig.

Og... Så er jeg iøvrigt stærk tilhænger af, at især fødevarer indeholder det, der står i "indholdsfortegnelsen" - hvis jeg vil spise hestekød... Ja så køber jeg hestekød - præcis som du gør ved slagteren. Jeg forventer ikke at købe
en lykkepose med ged...? Hest...? Æsel...? Kylling...? Gris...? Eller dopede frøer...

mjø ;o) sagde ...

Kære Anonyme (ville være dejligt hvis du vil skrive hvem der står bag... måske kender vi ligefrem hinanden?)
Jeg er fuldstændig enig - og gør også opmærksom på i blogindlægget, at jeg slet-overhovedet ikke forholder mig til snyds-problematikken! For selvfølgelig er det forargeligt, at man ikke kan stole på varedeklarationen, og jeg har absolut intet ønske om, at leverandørerne kan snyde med det, de sælger, for at slippe af med mindre salgbare varer... æsel, hest, dopede frøer eller lign. Men at hestekød blir klassificeret som "berygtet" og nærmest præsenteres som ikkeegnetsommennekseføde - dét forarger mig!
ps. iøvrigt skulle geder smage ganske godt - min nabo har "kødgeder" og dem agter vi fortære, så snart de er slagteklare!
Mange gode hilsner
Marianne

Finn Jensen sagde ...

Der hvor kæden så falder helt af er at i Danmark vil myndighederne forlange blodprøver af høns for at du kan få lov til at sælge eller forære væk til naboen... Ingen andre lande gør det, men i Danmark skal der partout lægges hindringer i vejen for lokal fødevareproduktion!

http://fjerkrae.dk/aeghoering/

mjø ;o) sagde ...

Hej Finn - ja, nogengange undrer man sig alvorligt og længe over, hvad pokker det skal til for... især hvis det samtidigt er konkurrenceforvridende. Jeg har ikke noget forhold til høns eller æg, dem jeg får, er lige ud af stalddøren...