Kastanjerne er bristede. Tjørn og bjergribs strutter grønt, hasselrankerne dingler og lindenes et-årsskud lyser røde, selvom det i det store og hele er gråt. Og vådt. Meget vådt. Jeg tænker, at i løbet af et par dage er alting sprunget ud, selv bøgen...
Bondemanden er også ved at eksplodere. Af utilfredshed. Jeg har ikke helt fundet ud af, om det er manglende omhu, eller manglende rettidighed, der tricker ham. Jeg mener at kunne huske enkelte år, hvor han har været færdig inden den 13. april, men i det store og hele synes jeg, han har god tid. Det er vi ikke enige i.
Der skal køres gødning, gylle, kemi og der skal såes. Hvad har jeg i grunden forestillet mig??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar