Og nu, i dag, den 14. maj 2014 - er der en dag til Bondeanger udkommer!!
Det bliver så vildt! Ja, altså ikke vildt som i v i l d t - men som i fantastisk, utroligt, dejligt, underligt, spændende, skræmmende og ja, vildt.
I anledningen sker der sådan set ikke noget - der er ingen fest, som i fest, men der bliver nok skålet i en skarp til morgenbordet klokken 0900, og så er resten af dagen spænding. Gad vide, om der er anmeldelser og gad vide, hvad de siger, hvis der er nogen...
Under alle omstændigheder, så handler bogen om det liv, de fleste af os lever. Helt almindelige liv, med sorger, og glæder, med børn, og kærlighed, med forviklinger og forandringer.
At Bondeanger er en selvstændig efterfølger til Bondefanget bør jeg lige markedføringmekanismemæssigt nævne. Og Bondefanget er genoptrykt. Forlaget vurderer, at der kan sælges flere af dem, når nu Bondeanger udkommer - jeg krydser fingre, og venter på i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar