Det var helt anderledes, end jeg havde forestillet mig.
Og der går lang tid, inden vi forvinder sorgen og savnet.
Men sådan er det hver eneste dag for mange mennesker.
Hver eneste dag er der nogen, der dør, og nogen der savner og sørger.
Selve døden er fredfyldt.
Selve mennesket er uinteressant, i det sekund døden indtræffer.
(Med mindre man er læge og skal obducere...)
Det var bare ikke det, jeg lige havde forestillet mig.
Vi åbnede døren, solen stod op over horisonten og solsorten lettede fra sin plads på gyngestativet.
Vi sagde farvel.
Vi sang ud.
Vi bar. Og nu bærer vi savnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar