Vacuum

"glasklokke, limbo, tomrum" - ifølge Center for leksikografi´s DanskOrdbogen
Det er her, jeg befinder mig. Med et færdigredigeret, gennemskrevet, gennem-peditesserettet og klar til opsætning-romanmanusafleverings afsluttet projekt bag mig... Tomrum. Men fuld af indtryk og udtryk og forvirrede tanker om, hvad der mon følger, og et udefineret håb om det bedste for bogen. Når den når så langt. At den bliver en bog. Sådan en fysisk håndgribelig bog.
Jeg er på en gang glad og lettet, men også spændt og forvirret. For hvad nu?
Mit fysiske opland har en plan for de næste fire-fem uger, der er mange gøremål med studenteraspiranter i huset, og det har jeg forestillet mig, at vi går ind i med hud og hår. "Vi" værende mig og mit forvirrede hoved.
Og jeg har lavet en to-do-liste. Det er sådan set bare at gå i gang.
Og dog dvæler jeg foran min skærm, med lyst og mod, med angst og provokerende mange gode ideer til, hvordan jeg forlader mit limbo, min glasklokke. Burde jeg... Nej. Og dog. Nej. JOh, det kunne jo være... eller njah... tjah... vi får se...