"Ferie ferie ferie... syng en glad melodi.. tralalallalallaaaa..." sangen rumsterer i mit hoved hver gang jeg kigger rundt i huset... Vi har været på fællesferie og kom hjem for en lille uge siden, pigerne og os, (Bondemanden og jeg), og nu er Ældstebarnet er rejst til USA, hvor hun skal besøge sin amerikanske familie for første gang i fem år - drengebarnet er også i USA - pt på rundtur i CA og øvrige interessante steder med sin kæreste... ham ser vi først til november, når han kommer hjem fra sit halve år i landbrugspraktik i Montana... Og nu, det sidste nye, ikke mindst: Yngstebarnet har endelig langt om længe fået sig en lejlighed i Århus C, og fraflytter matriklen her pr 1.8., for at studiestarte til september....
Jeg får ferie! Hæhæhæ... den 1.8. kan jeg for alvor slappe af og sige, ferie ferie ferie.... ferie-resten-af-mit-liv..... tralalalalala...syng en glad melodiiii, tra lala... lalalalalaaaaa....
For så enkelt er det vel??
Er det ikke?
Vi har talt om at gå i parterapi. Ja, sådan, bare for at se, hvad der kunne ske... Om vi i virkeligheden ikke passer sammen, og om vi i virkeligheden bør finde på noget andet at lave... et nyt kapitel starter, sådan siger man, om dét, der sker for os, lige nu, om lidt, når evighedsferien starter... når alle ungerne har forladt reden, og ikke kommer hjem igen, med mindre de holder ... ferie...
Bondemanden er i gang med sit PPL - private pilot licens. Om lidt høster han, og så går der et par måneder, før jeg ser ham igen. I hvert fald inden han SER mig. Thøhø.
Jeg får ferie. Mentalt. Og fysisk. Ingen krav om tøjvask, rengøring, kørsel, lektiehjælp, affodring tre gange om dagen, tøjvask, nærvær, affodring ... Et helt nyt liv.
Jeg tænker på, om jeg mon kan finde ud af det - og derfor overvejer jeg seriøst, det dér parterapi. Måske kun for mig, for Bondemanden har ikke tid, før til vinter....
Måske skal jeg bare sætte mig og skrive. Helt for mig selv. Med helt nye muligheder for ikke at blive afbrudt.
Ja, jeg vil holde ferie. Og jeg vil skrive.
2 kommentarer:
Jeg frygter også lidt den 'ferie', som snart kommer til vores hus også. Man skal vel til at genfinde sig selv som selvstændigt individ med egne interesser og behov. Måske har du ret i, at skrive kan være vejen frem :)
M
hej M
Det er for mig vejen frem. At skrive. Jeg arbejder med tekst hele tiden, enten som forfatter, eller som blog og klummeskribent. Indimellem tænker jeg, at jeg skal noget andet. Noget HELT andet. Og så ombestemmer jeg mig igen.
En forvildet tanke var f.eks. at jeg kunne indrette de tre børneværelser som B&B hvor morgenmaden bliver serveret sammen med folkenes... Det ville da være lidt anderledes, tænkte jeg... men så kom jeg i tanke om, at man aldrig har fri, hvis først man giver sig i kast med sådan noget, så nu overvejer jeg, om jeg skal leje ud til kunstnere/forfattere, der vil have ro i længere tid... en slags sommerrefugium - og altså kun om sommeren, hvor vi alligevel er hjemme, fordi her er så skønt... hmmm...
kh
Marianne/mjø
Send en kommentar