tirsdag den 4. august 2015

Hald-heldig

Det har man lov at være! Hald-heldig!
Fik skrevet en ansøgning på et afbud - og fik ja! Du må gerne komme i uge 32.
Og jeg sidder nu på værelse 14, med min pc, min Love-te, mine fedtede læsebriller og mine fantasier.
Jeg er gået i gang med at skrive mere middelalderroman.
De tavse Vidner udkommer om knapt to måneder, men hvad er det lige jeg skal lave indtil da? Jeg skal følge mine hovedpersoner videre i deres liv. Andet er utænkeligt.
Maren og Asger, der er bosiddende i en købmandsgård i Aalborg, Rasmus, der er smed og single i Selde, Niels Kaas, der har mistet sin elskede tjenestepige Siri, og nu bliver sendt til København for at studere. Siden kommer han endnu videre, til Wittenberg, og endnu længere fremme i tiden, ender han med at blive rigskansler og en af Danmarks Mægtigste Mænd. Jow jow.
Hvordan jeg lige får dén historie bundet sammen med Maren og Asgers... det er det jeg sidder på Hald og er i gang med at udtænke. Det tager tid. Og det kræver ro. Som i, at når jeg er hjemme er der uro. Høst-uro. Høsterisk Bondemand.
Men jeg var Hald-heldig. Og her sidder jeg. En hel lang uge på Hald!
YES!

2 kommentarer:

Frede sagde ...

Kære Marianne! Jeg er simpelthen nødt til at skrive til dig! Jeg har fulgt dig i mange år i LandbrugsAvisen, og dit og mit fælles bedste øjeblik var, da du i sin tid erklærede, at du hader høst! Endelig var der én bondekone, som indrømmede, at hun havde det ligesom jeg! Det er jo efterhånden mange år siden, men jeg tænker taknemmeligt på det hvert eneste år på denne tid. Og måtte jo også trække på smilebåndet i dag over dit indlæg i førnævnte avis (Brev fra... er det eneste jeg åbner avisen for). Jeg mødes hvert eneste år af overbærende og måske endda forargede blikke (og min bondemand af medfølende ditto), hvis jeg kommer til at nævne, at jeg har det lidt anstrengt med høsten. De ser ud, som om de tænker, at nu har hun været i gamet i så mange år (22 lige om lidt), og så har hun stadig ikke lært det! Vel har jeg ej! Hvem kan sige farvel til den elskede, bedstevennen, med-forælderen, bofællen, kæresten og diskussionspartneren for flere uger uden sorg! Ikke mig! Tak, fordi du tager bladet for munden og er mere og andet end bondekone!

mjø ;o) sagde ...

Jamen - det er bare den bedste kommentar, jeg har fået om et blog-emne, EVER!!!!!
Jeg er stadig ikke medgørlig og mild, som jeg burde være, jeg hader høst, jeg elsker, når det er ovre, når jeg får min bondemand for mig selv igen... haha... pt har jeg så store og en fraflyttende sidste unge, at det ikke gør nogen forskel, men, det gør det bare alligevel... Hvem gider sidde og spise salat... alene??? Ikke mig. Jeg gider slet ikke. Men... jeg opfører mig ordentligt og serverer og servicere, hvis jeg skal, men allerhelst vil jeg overstå høsten hurtigst muligt! Ligesom dig! Frede! Troede et kort sekund at det var Frede, min ven Frede, der havde kommenteret... nu ved jeg bedre! TAK!