mandag den 4. juli 2016

Betydningsfulde roser

Jeg fik roser i går. Her næsten 10 måneder efter udgivelsen. Betydningsfulde roser.
De Tavse Vidner bliver stadig læst!! Nogen har sågar "gemt" den til deres sommerferie, og melder tilbage når de kommer retur, velnærede og solbrune, fyldte af energi.
"Hvornår kommer der en to´er," spør de...

Jeg har ikke ro. Det er jeg nødt til at skuffe med, jeg har hverken tid eller ro, eller fyldt nok på endnu, til at jeg kan komme ordentligt videre med to´eren - det er "den svære to´er" denne gang, må jeg vist sande.
Andre har læst eller genlæst Bondeanger og spør´ efter en TRE´er...
Jeg ved ikke, om jeg vil kunne skive den. Måske. Det er, som Bondemanden ofte siger, (samtidigt med at han kigger forarget i min kalender) "bare at beslutte sig og så sætte sig" ...
På sallingbomål lyder det ikke særlig rart: "De´ da bår å sæt sæ, og så skryw! Så kåm i gång".

Jeg skal nok komme videre, jeg er jo faktisk "i gång" - mest med De Tavses efterfølger, og det bliver lige så intens en proces, som læsningen af de Tavse har været for hende, der meldte tilbage i går...
"Jeg læste til klokken fire i morges".
Så gider jeg godt sætte mig og "kåm i  gång".

2 kommentarer:

FUUR. sagde ...

Jeg glæder mig til toeren.
Ja "kom i gång"
God sommer til dig og dine.
Hilsen Edel.

mjø ;o) sagde ...

Tak Edel, jeg glæder mig også... til at komme i gång
Og hvis det nogensinde bliver sommer, - så i lige måde!