tirsdag den 28. august 2007

Ørentvistens fald


Jeppe Åkjær, som boede ikke så forfærdeligt langt herfra, på gården Jenle (under 15 km), skrev i fjerde strofe af "Nu er det længe siden" om ørentvistens fald... Jeg kom til at tænke på dén sang netop nu, fordi Bondemanden er rast ud på det store gule Monster, for at høste det absolut sidste våde hvede ind.
Og så er der det med ørentviste! Hvorfor er det, at de altid skal kravle opad? Jeg kan ikke hænge vasketøj på snoren uden at få ørentviste med retur, når jeg tager tøjet ned igen! Det er da sært? Hvorfor kravler/går ørentviste hen ad tørresnoren og gemmer sig i vasketøjet? Hvorfor bliver de ikke nede i græsset? Og hvorfor lige MIT vasketøj?

5 kommentarer:

valby sagde ...

Det er en fantastisk sang, Jeppe Aakjærs "Nu er det længe siden"

jeg har engang vågnet med en ørentvist i øret. Deraf navnet.

mjø ;o) sagde ...

Det har jeg heldigvis aldrig prøvet, men min søn har engang haft 4 raps-frø (små sorte kugler) i sit øre! Lægen skyllede dem ud! Kom ørentivsten ud af dit øre af sig selv?? Eller skulle den skylles?

valby sagde ...

Den kom ud af sig selv. Det gjorde faktisk ondt.

Jeg har engang haft viskelæder til at sidde fast oppe i næsen. Duftviskelæder, naturligvis.

mjø ;o) sagde ...

Ja, da - hvad ellers? Almindeligt viskelæder har man ikke behov for at dufte til!

valby sagde ...

bingo!