søndag den 20. januar 2008

Arn - tempelridderen

Nogen gange bliver jeg overrasket over, hvor meget jeg fascineres af riddere og skønne møer. Jeg ville ønske jeg var født i vikingetiden, og havde haft min egen hest fra barnsben af. Jeg ville ønske, jeg havde levet sammen med riddere i middelalderen og trænet med heste fra Arabien.
Jeg ville ønske, jeg skulle gå i kjoler af hør, og have udslået hår. Jeg ville ønske...
Og så alligevel ikke.
Jeg hylede på de mest upassende steder, da vi i aftes var 4 mand afsted i biografen og se Arn. Mest for at undgå at komme til at se melodigrandprix.
Men jeg elskede filmen.
Arn.
Og nu har jeg googlet, og fundet ud af, at det hele ikke er opdigtet, men næsten rigtigt!
Det blir filmen ikke ringere af!

3 kommentarer:

d sagde ...

Du ER vikingekvinde. Det ER det du er,Mjø. Nu har jeg pønset på det længe, og det ER det du er.

En film er altid bedre end melodigrandprix. Konceptet er dødt. Helt dødt. Stendødt. lugter.

Anbefalingen er noteret, selvom de har glemt et 'e' på Arn

mjø ;o) sagde ...

Arn e... Nej.... det hedder han altså ikke. Jeg kan bedre lide ham, figuren, uden e.Og også navnet uden e. Det er mere rigtigt. Mere vikingeagtigt! Jeg tager den til mig, den med vikingekvinde... det er også derfor jeg hedder "mjø", det er fordi jeg var en vikingemø i et tidligere liv, og nu er der så kommet et j med, ligesom e´et i Arn. det må være sådan det er!

d sagde ...

Arn drak mjø(d)