tirsdag den 12. februar 2008

Du som er i Himlen


Morten Sabroe.

Jeg læste den i går.

Den er OK. En manderoman, mest, synes jeg. Men det er kun nok få mænd jeg kender, der vil komme helskindet igennem den. Man skal både kunne lide New York, og kunne læse engelsk for at få det hele med.

Og det hjælper også gevaldigt, hvis man er nysgerrig på, om ens egen mor er underlig. Det er Morten Sabroes mor. Underlig.

6 kommentarer:

d sagde ...

Det er sjovt det der med, at man skal kunne lide nogle bestemte steder for at læse en bog og få noget ud af den. Jeg har læst bøger fra miljøer og steder der rager mig en papand, og alligevel er bøgerne gode. Hvis der går for meget spejlingsglæde i læsning - altså det skal ligne noget der rager mig - så får man også læseoplevelser, der er derefter. Jeg er lige blevet færdig med en bog, der delvist finder sted på Santo Domingo, en ø jeg dårligt kendte før, og som delvist handler om en diktator, jeg ikke anede havde eksisteret. Det gør jeg så nu. Læsningens glæde er da også at møde det ukendte, synes jeg.

mjø ;o) sagde ...

Måske er det også vagt formuleret - det med NY - men nej, jeg er ikke vildt begejstret for "Du som er i Himlen" - det er måske fordi jeg ikke kender NY måske fordi jeg ikke er i samme situation som Sabroe, og måske fordi jeg ikke kender den angst han taler så meget og så indædt om - gennem hele bogen...

d sagde ...

Jeg har ikke selv læst bogen, men jeg oplever på skrivekurser nogle gange at kursister spørger mig, om de så godt må skrive som en mand, hvis nu de er kvinder, eller som et barn, selvom de er voksne, og spørgsmålet undrer mig, for en forfatter må jo indleve sig i alt, og tage altings stemme (skal bare huske at gøre det godt nok). På samme måde er det Læserens enorme frihed, at måtte indleve sig i alt - også det, man ikke selv er. Det gør læsning til noget stort, synes jeg. Men hvis en bog er dårligt, så kan det være svært. Jeg ved det.

mjø ;o) sagde ...

Man flænser og flår i sit bagland og sine følelser mens man skriver - jeg forstår bare ikke Sabroes. det er derfor jeg ikke er så begejstret. Plejer at være god til indlevelse og sådan, og Sabroe kan da også et eller andet - jeg læste da bogen til ende, incl. alle sider, så helt ringe er det jo ikke!

d sagde ...

Han har fået det treårige. Vi vil også have det. :)

mjø ;o) sagde ...

Ja, det henviser han gentagne gange til i bogen... det treårige. Ja, vi vil meget gerne have det treårige - det er der vist mange der gerne vil. Men jeg tror på os i år - en af os ihvertfald, og måske er det også mig, hvem ved?