mandag den 31. marts 2008

Den dag jeg slog min hund ihjel

- kom som en mail i dag. Fuld af røde streger og rettelser.
Min redaktør havde været i gang. Og "helbredt" mit sprog, uden at ødelægge tone og stil.
Hun er dygtig. Meget. Og nu har jeg været over hele sagen igen, og skrevet med blåt oveni det røde, og rettet tilbage og frem, og det ser meget mystisk ud...
Glæder mig helt vildt til at se den endelige udgave uden blåt og rødt, men kun sort på hvidt og med omslag...
En ny bog...

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det bliver så fedt. Jeg glæder mig til at læse dine noveller, og sidste korrekturlæsning er det bedste at sidde med mellem hænderne. Last touch :)

mjø ;o) sagde ...

Jeg synes godt nok også, jeg glæder mig.... Det ER en helt speciel fornemmelse. Tryksværtens duft, den håndgribelige fornemmelse af "bog", og så det faktum i maven, at det er dig, der har lavet dette... ubeskriveligt!

Anonym sagde ...

Og så anmelderne, ah, anmelderne, dette folk med deres enorme viden om litteratur :)

Det skal nok gå, det skal nok gå, det bliver stooooooooort.

mjø ;o) sagde ...

ej, hvorfor sagde du nu anmeldere...
Nu blir jeg nervøs i maven, næstefter, og får klumper i halsen og dårlig dårlig samvittighed over at jeg ikke hørte bedre efter i timerne, for jeg ved alt alt for lidt om alting, og de, anmelderne, kan garanteret spotte den mindste fejl og den mindste uvidenhed vil blæses op med fede røde rettelser, og jeg føler mig lille og ydmyg og ...lille.

Anonym sagde ...

Du skal bare lade være med at læse anmeldelser. Jeg læser mine egne - gode som dårlige, som misforståede som sure som vildt glade 1 gang og lægger til side. Læser dem aldrig igen. Jeg læser stort set aldrig andres anmeldelse. Det er bedre at tage sine litterære anbefalinger fra mennesker hvis indsigt, smag og vinkling man stoler på og kender.

Jeg er sikker på, at du vil få gode anmeldelser på din novellesamling. Du kan noget med de små fortættede miljøer ude i randområderne, så no worry.

mjø ;o) sagde ...

Ja, det håber jeg, jeg kan! Jeg ved i hvert fald en masse om miljøet uden for byzonerne, og jeg holder af det. Men det er ikke sikkert at andre, anmelderne, synes det er godt, jo? Men du har nok ret. Man skal lytte på dem hvis dømmekraft man stoler på, og ikke tilfældige folk på tilfældige redaktioner... de kan jo også have dårlige dage??

Anonym sagde ...

De kan have ret dårlige dage,og de kan også komme til at gå ind ad den forkerte dør i teksten. Der er meget at diskutere om dansk litteraturkritik i de her år, og hvordan den påvirker litteraturen, men jeg tror bare vi skal skrive, og gøre det som vi selv synes er bedst.

Den værste kritiker går man alligevel tit rundt med inde i sig selv. :)

mjø ;o) sagde ...

Ja! Hende har jeg desværre mødt!