torsdag den 10. juli 2008

Rosenbedet

med alle Bonica-roserne står så smukt som aldrig før, og i går fik jeg luget mellem roser og lavendler, så nu ser det ekstra smukt og fint ud. Jorden ud til græsset er kultiveret, ikke et ukrudtsstrå er at se! Men hold da op, hvor har jeg ondt i mine baglår af at stå med rumpetten i vejret i lang tid! Det gør ikke bare ondt når jeg bukker mig, det gør også ondt når jeg GÅR, og når jeg sidder ned - hvor lang tid mon dét tager??

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

anden dagen er altid den værste,efter fysisk udfoldelse, men så skulle det også blive bedre.
Rart at mærke man lever;-)Helen

Anonym sagde ...

Ja nogen kan holde til havearbejde - andre kan ikke :->
Hvordan havde du ikke haft det, hvis du skulle have ordnet det hele selv - griner!!

mjø ;o) sagde ...

Nogen er skabt til havearbejde, andre er ikke PB!!! Tak for din hjælp i rosenbedet i går, uden dig var jeg ikke kommet igennem på under en time.... Jeg ved, jeg lever, fordi det gør ondt... Hvornår er man så død??? Når det ikke gør ondt længere??

Anonym sagde ...

Her er en lille lektion:når man slet ingen ting mærker mere, så er man død,bare så du ved det og ikke tænker hvad skete der lige der.Helen

mjø ;o) sagde ...

Så er jeg RET levnede endnu! Tak for det, Helen