søndag den 14. december 2008

Krykker

Det skulle jo ske på et tidspunkt.
Og det gjorde det så i dag - i formiddags, faktisk allerede - og katastofen er intakt endnu, her ind under midnat!
Bondemanden har været på sygehus for første gang i sit liv, han fik tappet blod og alt muligt, blev bedøvet, og skåret i - og syet i, og sat sammen med en såkaldt "walker bandage" - som ikke må støtte på jorden i... hold fast... samfulde 5 uger..
Akillessenen sprang ved hop fra minilæsser.
Der er dømt sengeleje og sofa, og det er allerede en prøvelse...

Det er ikke godt. Men han er syet og lappet, humøret har ikke taget skade - endnu -
Jeg tror det næste der kommer, er en uhelbredelig form for selvmedlidenhed... bare vent...

3 kommentarer:

Kenn sagde ...

Stakkels mand! Det er ikke sjovt - faktisk værre end træls, synes jeg. Lettelse over at være blevet lappet sammen afløses af ømhed over at have fået "tæsk" og så frustration over, hvor lidt mobil man pludselig er.

Gensidig tålmodighed imellem den sårede og konen/familien er afgørende for, at man føler andet, end at man blot ligger i vejen.

God bedring med ham - med både heling og genoptræning.

Dorthe Nors sagde ...

Øv, det er træls for ham (og dig). God bedring til ham. Og se på det fra den lyse side; det er ikke høsttid - men juletid.

mjø ;o) sagde ...

ja, det er en (stor) fordel, vi ikke høster...
Han tager det nu meget pænt, men han fyldes også med diverse dope, så vi undgår alt for mange vågne timer og alt for megen ynk!