torsdag den 12. marts 2009

At bestemme over sin tid

kan sommetider være helt befriende.
At bestemme, at man ikke vil komme hjem til tiden kan også være helt befriende.
Det gjorde jeg i dag. Bestemte over min tid, og bestemte, at jeg ikke ville komme hjem til tiden.
At komme hjem til tiden indebærer altid, at man skal lave mad, og det gad jeg ikke.
Så allerede inden afgang, havde jeg bestemt, at jeg ikke kom hjem til tiden.
Det betød, at samtlige hjemmeboende børn måtte gå for lud og koldt vand - eller spise aftensmaden i Hallen. De var slet ikke kede af det.
Men det blir de...
Nok.
En dag.
Men ikke i dag.
Og jeg nød, at også jeg kunne indtage de fuldfede pommesfrites uden skamfuldt at se på uret, for nej, jeg kunne ikke nå hjem til tiden....

1 kommentar:

d sagde ...

Og jeg nød, at du blev lidt længere. Tak for besøget på Hald - og kagen.