"Naturligvis" hedder KS´s digtesamling, nyligt udkommet på forlaget Gyldendal.
Den lå i min postkasse en uge inden den udkom. Jeg har læst digtene, de er fine og tænksomme, kloge ligefrem - og jeg har tænkt på, om det måske er noget for mig - dét med digte...
Kan jeg mon skrive digte? Som andre gider læse?
Måske skulle man forsøge sig, i det små - lægge et digt ud et sted i offentlighed, og se hvad der sker.
Det blir ikke på bloggen, og ikke i dag.
Men en dag vil jeg gerne udkomme på Gyldendal med en digtsamling, ligesom Knud Sørensen.
Og mine digte skal også være fine og kloge og tænksomme.
Udsigten - den har jeg tilfælles med Knud Sørensen - vi ser mod Fur, dog fra hver sin side - og det skal måske være hér, jeg starter...
3 kommentarer:
Det er en fantastisk fin lille digtsamling. Sådan vil vi kunne runde tanken og tilværelsen når vi er 81, Marianne. Så har vi levet rigtigt. Hør bare det her digt fra samlingen, elsker det:
NOTAT OM USKYLDEN
I en verden befolket af dommere
er uskylden hjemløs,
fældes man ikke på handlinger
er der undladelser nok
som kalder på anklage,
dømmes man ikke på sine ord
er der tavshed nok,
der kan begrunde mistanke
tiltale, dom. I en verden
befolket af dommere
ligger eksilet
et ukendt sted.
Knud Sørensen, "Naturligvis".
(PS: Det der med, om man kan skrive digte er der også altid mange dommere i - bare skriv, Mjø :-)
måske ligger eksilet mellem linierne...
NÅ, at man skal sige ting uden at sige dem? Mellem linjerne? Det er jo ironi. Det tror jeg du har ret i - at man bliver forfærdelig ironisk af at leve i en kultur, hvor alle kan stille en til doms for det man siger. Ved ikke, om det var det, du mente - men det tænkte jeg lige. Good point.
Send en kommentar