søndag den 20. marts 2011

Sådan en solskinssøndag

burde der være flere af...
Startede dagen med at sadle op og ride tur i 1½ time - så var der slabaras, chokolade og Kusmi-te med gode venner, og derefter gik turen til håndboldhallen, hvor det lykkedes yngstebarnet at hive en 6-måls sejr hjem. Hahaha.... så kunne de lære det.
Jeg nåede igennem et par sider med 1500-tals historik og adelsfamilier med tilknytning til Kjeldgård, inden der stod brøddej, aftensmad og afskibning af sønnen i skemaet.
Slutteligt kom manden i mit liv hjem fra sin weekend, som han havde tilbragt i familiens skød med fødselsdagsfest - på Bornholm.
Og nej, jeg var ikke med. Jeg skulle ha været med. Men opgav ævret, inden det kom så vidt. Heldigvis er det ikke kedeligt at få sin opvakte mand hjem - han er fuld af gode historier og dem kan man aldrig få for mange af. Jeg suger til mig, lytter og skriver bag øret.
Ligesom jeg læser og skriver på lapper, om den periode i Danmarkshistorien, som jeg er ved at researche om. Der er SÅ mange detaljer der ikke findes noget om, umiddelbart, men som når man søger ned i historiebøgerne, åbenbares og danner mening og sammenhæng for det indre blik. Jeg glæder mig hver dag over nye oplysninger, nye lapper med idéer - og jeg former i hovedet et plot, der tager bedre og bedre form jo længere og jo flere post-it-lapper der sidder på mit skrivebord.

2 kommentarer:

d sagde ...

Lyder som en dejlig arbejdsproces - og så sidder du oven i købet på selve den historiske scene.

mjø ;o) sagde ...

ja, det gør jeg. Men det kniber lidt med de rigtige troværdige oplysninger - der er sgu ikke så meget materiale fra 1520-40 erne - ikke om huset desværre, eller om dets beboere - men det giver min fantasi frit lejde - det er en fordel...