onsdag den 28. september 2011

Mennesker langs fjorden

lyder overskriften i Land & Livs anmeldelse af Fællesspisning.
Citat:
"Der findes perler i nogle af de muslinger og østers, som hentes op fra Limfjorden. En hel stribe af små fine perler er, hvad Marianne Jørgensen, landmandskone fra Salling, lægger frem i sin nye novellesamling Fællesspisning. Den har fjorden og den nordjyske natur som baggrund for en række troværdige menneskeportrætter. MJ´s fortællinger kommer helt ind under huden på både unge og gamle, kvinder og mænd, der ikke bruger mange ord, men til gengæld handler med stærke følelser. Her er både ærlighed, kærlighed, godhed og vrede. Det er tankevækkende og rørende historier, overvejende med en melankolsk undertone, men også fortalt med humor og pointe, Sproget er veloplagt og ligetil og spænder ikke ben for læsningen. Her er masser af stilfærdig dramatik. Tilsammen giver fortællingerne en overbevisende skildring af livet på landet og de værdier, der tæller."
Jeg kan ikke linke til siden/omtalen - den findes ikke på nettet. Men det gør heller ikke noget. Den findes, derude, i virkeligheden i henved 100.000 eksemplarer!! Tak, Land & Liv!

5 kommentarer:

Kenn sagde ...

Tillykke med bogen og de flotte anmeldelser (link til Land&liv).

Kenn sagde ...

... og konkurrence i Familie Journal'en - jow-jow...

mjø ;o) sagde ...

ja, OG TAK for din evne, Kenn, til at lægge links ud
Foruden konkurrencen er der dobbeltopslag i uge 40 i Fam Journalen om mig... jow, jow

Lisa Rossavik Rich sagde ...

Kære Marianne
Et stort tillykke med din skønne nye bog. Hvor er du dygtig. Jeg håber, at du får et godt salg. Det fortjener du.
Jeg ville så gerne have din mailadresse, idet jeg lige ville sende lidt til dig fra mig....
God weekend!
MKH. Lisa

mjø ;o) sagde ...

Lisa - nu ser jeg hvad du har skrevet - og ja, du har jo så fundet min mailadresse...