Drivende drivhus

Det drev længe. Men i weekenden fik jeg endelig drevet mig selv derud. Drivhuset er det sidste, jeg har tilbage af fordums køkkenhaveeventyr, eller mareridt, alt efter hvordan man ser på det...
Men, kort fortalt, fik jeg indkøbt 15 (f e m t e n) plantesække (dem I véd, med tre striblede cirkler, så man kan se, hvor man skal plante, efter at ha skåret cirklen ud) 4 forskellige tomatsorter, 12 planter ialt, og så var jeg klar. Njah, så godt som. For først måtte drivhuset lige ryddes for ukrudt! Og Hold DA OP, hvor gror ukrudt godt inde i et lukket drivhus, trods manglende vanding hele vinteren... jeg tror, jeg slæbte en halv trillebørfuld grønt ud, inden jeg fik plantesækkene på plads. Og så fik jeg sat tomaterne.
Den lynhurtige lommeregner har allerede regnet ud, at jeg ikke har brugt alle cirklerne. Og derfor heller ikke alle 15 sække.
Det er fordi, jeg har sået chili.
Og indtil nu, ser det lovende ud med mine små chiliplanter. De plejer at lykkes til overflod. Det gør de helt sikkert også i år. Det sværeste er, at kende forskel på stærke eller rigtigt stærke varianter, når de står som hér:

Men der er god plads til dem, jeg har yderligere 12 cirkler at sætte chili i. De sidste fire cirkler blev ofret. Hele sække blev sprættet op, og indholdet af spagnum spredt ud i bedet, hvor der forhåbentligt kommer til at stå 4 smukke Dalia, i 4 forskellige farver, når de indtørrede rødder jeg også fik plantet, beslutter sig for at ville leve/overleve.
Urterne, som står i det drivhusomkransende stenbed, er døde. Skvalderkål og kulsukker, tidsler og senegræs er det eneste der er overlevet, og så mit purløg. Purløg til hele det russiske regiment! Så nu skal jeg i plantehandelen igen. Efter timian, oregano, mynte, koriander, persille - og basilikum. Men den skal stå indendøre, basilikumen.
Jaja, der ER en sæk tilbage. Den kommer ud i krukkerne som supplement til den jord, der på mystisk vis fordamper vinteren over...