Dette billede siger simpelthen alt!
To heste, islandske, to store piger/unge kvinder, to dåser med øl af uvis herkomst, men i guldemballage...
Og så i et landskab, der matcher de heste de sidder på perfekt!
Jeg har næsten tårer i øjnene, når hun sender billeder hjem, ældsten, fra sit sommerferiejob!
Det må absolut være det vildeste og dejligste sommerferiejob E V E R!!
Tænk - at skulle ride med dagsturister på en- eller to-timers guidede ture, rundt i det smukkeste nordislandske landskab, og hvis der ingen turister er, eller hvis det bare er aften - at kunne tage sig en tur på hesteryg til en smuk sø, drikke sig en kølig øl, og ride hjem igen, for så at gentage hver eneste dag og aften i hele 8 uger...
Hun tjener ikke ret meget ved at være guide... sådan cirka intet. Men hun oplever og rider. Hver eneste dag. Og samler energi til tredje semester på AAU.
Bare det var mig.
Stedet hedder Saltvík Hestamidtstöd og ligger lige udenfor Húsavík, Island.
Det er et sted, jeg meget gerne vil anbefale.
Fantastiske folk, og ikke mindste rigtigt gode heste, dejlige omgivelser og vidunderlig udsigt!
Og så er hun der. Min ældste. Med fletningen/håret ned ad ryggen, på den fine skimmel, på vej ud i landskabet med et smil så stort, at man bliver rørt i hjertet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar