.
Jeg ved ikke, om jeg er gjort af et særligt stof, eller om mine livsvilkår gør mig til noget nær det mest ignorante menneske, jeg kender...
Faktum er, at jeg ikke kan rystes af ret mange uretfærdigheder længere, og faktum er, at jeg er holdt op med at bekymre mig om andres ulykke. Ikke fordi jeg er ufølsom, det er jeg bestemt ikke.
Men lige nu nyder jeg sommeren og solen.
Tilsyneladende bliver den ved med at varme og skinne i en uendelighed. Jeg krydser fingre for at den bliver ved ugen ud - efter en seriøs mængde regnvand og oversvømmelser i andres kældre, vil det være kærkomment, hvis vi liiige fik spinaten i hus. Jeg gider ikke bekymre mig om ret mange andre ting. Bare høsten kommer i hus, og Bondemanden er glad, så kan jeg såmænd klare det meste.
Uretfærdige voldsomme begivenheder og krigshandlinger interesserer mig overfladisk. Jeg orker ikke. Hverken forholde mig til det, eller deltage i diskussionerne. Gaza og Israel. Betændte bylder på verdenskortet, krig og død og ødelæggelse. Naturkatastrofer. Hvad har vi. Jeg orker det ikke.
Lad nu den sol skinne og lad os få høsten i hus.
Så tager vi os af hinanden bagefter...
Så tager jeg mig af hinanden bagefter...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar