søndag den 14. februar 2016

Be my Valentine

Jeg har, siden jeg som ganske ung au-pair boede i London, elsket Valentines Day!
Det kan godt være, at man med sin fornuft kan se det latterlige i, at købe for millioner af kroner blomster, chokolade, smykker, parfume og hva-har-vi, bare fordi "nogle amerikanske forretningsmænd" har fået en god idé.
Jeg synes, det er romantisk (og sådan er jeg ellers ikke), og helt igennem fantastisk at få at vide, at man er elsket! Især kunne jeg, som ganske ung, godt lide tanken om, at man måske fik chokolade eller blomster af en hemmelig beundrer, som man så kunne gå og varme sig ved tanken om eksisterede, uden man anede (eller måske anede man) hvem var...
Så mødte jeg Bondemanden. Og så var det sgu slut med den slags pengeoptrækkeri. Hva ligner det... "Jeg elsker dig da hele året, og ikke kun Valentines dag", sådan noget lignende sagde han det første år, og så indså jeg, at jeg nok heller ikke fik blomster til Mors Dag, Bryllupsdag eller andre hysterisk opreklamerede mærkedage...
Det er nu alligevel ikke nok, til at få mig til ikke at længes...
Jeg har besluttet, at jeg har lov til at håbe, og dét er lysegrønt, håbet, og nu har jeg oplevet skuffelsen, det lille stik i hjertet, så mange gange, at jeg er immun. Eller næsten.
For når han så kigger på mig, med de der grønne øjne, spørgende, og siger "ej, bliver du skuffet?" med fløjlsblød stemme, sådan trøstende, somom han fortryder, at han ikke bare har købt den skide buket... ja, så gør jeg mig hård, og siger, at jeg godt ved, jeg aldrig kommer til at opleve en Valentines Day efter engelske forskrifter, og at jeg faktisk også er helt ligeglad....
Det er jeg så ikke.
Håbet er lysegrønt!

2 kommentarer:

Frede sagde ...

Hø - kan kun alt for godt genkende, det du skriver! Jeg får dog som regel blomster til mors dag - det fik jeg så også længe før, vi fik børn, det gav ikke så meget mening! Første gang han troppede op med blomster på mors dag, havde vi kendt hinanden i knap 5 måneder - og han blev mødt af en kæreste, som stampede i jorden og belærte ham om, at hun under ingen omstændigheder ville være hans mor! Trods det temperamentsfulde udbrud fortsatte han troligt med at komme med blomster til mors dag - men det er så også det! Ingen blomster til bryllupsdage, fødselsdage og slet ikke til Valentine - der er meget kvinder ikke forstår.....Men håbet er lysegrønt, og jeg drømmer om at blive overrasket en dag af en bondemand, som har planlagt og arrangeret en get-away til et eller andet lækkert sted - selvfølgelig har han også ordnet børnepasning! Dream on, baby!

mjø ;o) sagde ...

jaaah!! For pokker da! Get-a-way til Paris eller bare Pandrup,(whereever)- dét kunne være så godt! Dream on, baby!!