mandag den 6. marts 2017

at have have

Ja. Det er nu mest græsplæner, træer og skovbund vi vekselerer i, her hos os, og i disse dage er skovbunden/græsset dækket/perforeret af i titusindvis af vintergækker, den gammeldags slags, med dobbeltop på kronblade. De er vildt fine og hvide, derude.
Jeg havde næsten glemt det, men huskede det i dag, at Bedstefar altid klippede vores vin i gårdspladsen i januar... Så i dag var det lidt januar, og jeg fik klippet ned, og nu jeg var ved det, kunne jeg passende grave de to, tilovers ud af tre, roser med skavanker op af deres krukker, og smide dem i et hul. Og nu var jeg der jo alligevel, og fik derfor også flyttet nedfaldsløv, og baldret den krukke, der har stået med skår og indeklemt hosta i årevis, og plantet den ud på kanten af spejlgraven, omme hvor der ikke kommer nogen - så kan den se, om den gider overleve, eller bare hensygner i fred. Krukken er, som sagt, baldret.
Krydderurtekrukkerne er blevet justerede, så nu kan timian og purløg og mynte bare komme i gang, og den skovmærke jeg glemte at tage ind... ja, den kan så få sig en efterfølger, når jeg løber på en. I maj. Når der ikke længere er frost på programmet.

Og programmet i det hele taget - er der ellers i den grad sat fokus på, synes jeg. Faktisk alt for lystigt. Den kalender, jeg for bare kort tid siden kunne se var tom - blank og blød at kigge i - er nu hardcore fyldt. Hmmm...
Sådan må det vel være, når man vil deltage og være med i fællesskaber, foreninger, foredrag og fjas!
At have sin have at kunne vegetere i, er vel det rum, som jeg må love mig selv ikke at få dårlig samvittighed over at have... Flyverdragt og gummistøvler, I love it!

Ingen kommentarer: