mandag den 20. august 2007

Træning


Der er mange måder at træne på. Jeg spiller sommetider tennis. Andre gange løber jeg en tur i skoven, og hvis jeg skulle kede mig, så kan jeg altid tage min hest frem fra folden. Fenja har føl. Nu er føllet godt nok snart 4 måneder, men jeg gruer for den dag, jeg skal på Fenja for første gang, "igen"! Hun er en bestemt dame, Fenja, men hun er god. Gad vide, hvad hun synes om mig? Føllet, Náttgjola, er hun ihvertfald ret glad for...

4 kommentarer:

valby-pigen sagde ...

Hvordan kommer man på den ide at kalde et føl "natkjole"?

mjø ;o) sagde ...

Náttgjola betyder nattebrise. Hun er født meget tidligt om morgenen, deraf navnet. Alle islandske heste har islandske hestenavne. Navne der relaterer til deres sind, farve, hårlag, stedet de er født, vejrliget, årstiden osv. Eller mytologiske navne som Fenja.
Lóa - hjejle - født på strandengen
Vaka - vågen
Laki - islandsk vulkan
Hekla - hans mor
Bibi - visselulle - født i skumringen
Höldur - den, der ejer jord - vores førstfødte hingsteføl
- og sådan kunne jeg blive ved. Vi har vist 7-8 styks pt.

Dorthe Nors sagde ...

Smukt. Islandsk er et smukt sprog.
Jeg kan især lide Loa.

Men at I ikke er helt klar over hvor mange I har bekymrer mig.

mjø ;o) sagde ...

Hvis jeg tæller efter, så har vi følgende:
Pytla, Bibi, Vaka, Fenja - hopper som kan rides på
Lettir, Laki og Loa (født samme år, smart hva´?)
og så Nàttgjola (født i år)
Desuden går Sorti hos os, da Asbjørn ikke har knæ til ridning pt., så Lærke holder ham i form... Sorti er vallak og skøn at ride! Fut og fart passer ham bedst, og Lærke tilmed!