lørdag den 15. september 2007

Salling Cirkus Kids for Børnecancerfonden

Indimellem forundres man over sine egne børn. I dag har jeg været forundret over mange ting, men mest over mine og andres ungers evne til at leve fuldstændigt op til de voksnes forventninger, i så stor og sjælden grad, at jeg fik kuldegysninger og tårer i øjnene!
Som mor til tre af ialt 25 cirkuskids, var det en selvfølge at jeg skulle med til GallaShow i Jetsmarkhallen i Pandrup, og se dem optræde foran 700 gallaklædte betalende gæster, og ikke mindst foran: BUBBER, Peter Mygind, Stig Rossen og et par andre jeg ikke lige husker navnene på pt.. Jeg skulle sætte hår ( toupere hår på 18 piger) og male i ansigter, og hjælpe med tøj, og glimmerspray! Jeg så kun det nummer, hvor 22 af ungerne var med, nemlig deres danseshownummer med akrobatik, spring og ynde lagt ind. Til en melodi fra Løvernes Konge. De var simpelthen bare gode! Utroligt gode. Der skete syvmilefremskridt fra deres prøve på scenen ved 15-tiden, og til den egentlige optræden kl. 18.10. Det var stort! Billederne vil om et par dage ligge på www.circuskids.eu - måske også hos TVNord. De var der også...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Stort. I er ufatteligt heldige med det der cirkus på Salling. Der findes ikke det sted i København, hvor de ikke ville vride armen om på nogen for at kunne give deres unger den mulighed. Og så er det så fedt at det er jyske børn der har den. Fedt.

Jeg ville også have grædt. Jeg er gammel opvisningsgymnast. Jeg skal bare høre en indmarch så flæber jeg.