tirsdag den 20. november 2007

Reunion!

Stensballeskolen fylder fødselsdag i år. 100 års jubilæum. Festen skal stå i Forum Horsens på fredag. Jeg kan desværre ikke deltage. Jeg har også én, der fylder fødselsdag. 11 år.
Så mine gamle klassekammerater må klare sig uden mig, selvom jeg er meget, meget træt af at sige nej, tak til en fest. Jeg har lovet de initivtagende kvinder, at jeg sender en update på min livshistorie - så kan de sidde og læse, inden de tager til fest, de andre, og hvis de så ikke kan finde på noget at snakke om, så kan de altid snakke om mig....

5 kommentarer:

diamanten sagde ...

Den slags er jeg bange for. Jeg har ingen fantasier om at møde op til gamle elevfester for at tage hævn på dem, der drillede mig i frikvarteret. Gå aldrig tilbage til en fuser. Aldrig.

mjø ;o) sagde ...

De er ikke fusere i Stensballe. Jeg kan faktisk ikke huske om nogen blev drillet. Jeg kan mest huske hvem af drengene jeg gerne ville være kærester med...

diamanten sagde ...

Jeg kan forsikre dig for at nogen blev drillet. Wake up, Mjø. ER du vild?! En skole uden børn der driller? den findes ingen steder - heller ikke i Horsens

mjø ;o) sagde ...

Nej, det har du sikkert ret i. Men jeg kan, helt ærligt, ikke huske hvem det var vi drillede. Og jeg har ellers siddet med listen over os, og prøvet at fremmane deres ansigter. Det er underligt at gense navne. Der er alligevel noget der hænger ved, selv efter 25 år...

diamanten sagde ...

Det interessante er, at hvis nogen fra din gamle skole læser det her, så vil nogen af dem tænke: VED HUN IKKE HVEM DER BLEV DRILLET. DET VAR DA MIG! Fordi det med at blive drillet er en indre følelse. Det er ikke altid man VED, at nogen er blevet holdt udenfor - men ikke desto mindre er det sådan vedkommende har følt det.

Geforeningsfester er et slaraffenland af ting, man ikke troede og gamle roller, man kan indtage på nulkommafem. Jeg ville ikke turde :-)