mandag den 19. november 2007

Vi lever i weekenden.

Vi lever også i weekenden.
Vi tilbringer det meste af vores vågne tid, i weekenderne, med at være i en sportshal.
Hvad gjorde man før man fik sportshaller? Hvor gik folk hen når de skulle mødes? Og hvorfor byggede de ikke de sportshaller noget før?
Jeg kan se, at det ikke kun er vores lokale samfund, der udlever weekenderne i hallen - selv på TV viser de arrangementer fra Hallerne - i går så jeg tilfældigt tennis mellem Stefan og John. De var også i en hal.
Det er sådan set kun fodboldspillere, der stadig render rundt ude på pløjemarkerne og forsøger at score!

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Bogmennesker går rundt inde i store haller også, Mjø, og det er også en kamp. En kamp om pladsen i bjerge af overfrakker og hatte og pamfletter.

Hos os vandt Carsten. HVem vandt på Nordsalling?

mjø ;o) sagde ...

Det gjorde Fursund I. F.. Både sønnens og det store pigebarns hold. Den yngste solgte æbleskiver efter Nisseteateret i Nordsalling gl. mejeri. Det er også kendt som Cirkusfabrikken. Hun vandt også lidt!

Anonym sagde ...

Og du blev træt i benene af at stå og træt i hænderne af at klappe.

mjø ;o) sagde ...

Nej. Jeg sidder. Og jeg bliver hæs! fordi jeg, til min søns store ærgelse, ikke kan holde min mund lukket under en håndboldkamp. Det har jeg aldrig været god til. De får en tur alle sammen. Dommer, modspillere, og også dem, der ikke scorer på oplagte chancer. Min søn især. Så blir han gal. Jeg prøver virkelig at styre mig. Men det er godt nok svært. Så blir han sur. Men han blir siddende ved siden af mig. Og henter lakrids og vand til os, når vi liiige skal se den næste og næste og næste kamp.

Anonym sagde ...

Åh, er du en af de der forældre, der overfungerer på sidelinjen. Du kommer til at sidde helt alene på et alderdomshjem, når du bliver gammel. Det ved du godt, ikke? :-)

mjø ;o) sagde ...

Overfungerer på sidelinien??? Hold kæft et godt udtryk. Det skal jeg huske. Til når jeg kommer til at sidde alene på det dér plejehjem og råbe af plejepersonalet, at jeg vil ha mit BAD, og mine Levi´s cowboybukser, og min caffe latte, og det skal være NUUUUU!!!

Anonym sagde ...

Det er fedt at overfungere på et plejehjem. Det er ufedt at overfungere på sidelinjen til sine børns sportskampe

TAG DIG SÅ SAMMEN!

mjø ;o) sagde ...

Ja, det sir jeg også til dommeren: Tag dig SÅ sammen, sir jeg. Tæl de skridt, dér var fod på, dén var inde!! (Også selvom den ikke var)Og så fremdeles. Jeg er ulidelig. Men jeg arbejder med det. Hver eneste dag. Og jeg tror så heller ikke, jeg er værre end de fleste andre ulidelige overfungerende sportsbørns forældre i enhver hal i hele Danmark... Det er bare det, at jeg overfungerer, der er Jeppes problem. Han HADER mig. Men hvorfor bliver han så siddende ved min side? Hvorfor går han ikke bare HJEM?

Anonym sagde ...

fordi følelsen had ligger klods op af følelsen kærlighed - god kamp.