mandag den 14. januar 2008

Smuk smukkere Norge

I sneklædt vinterlandskab kørte vi i aftes hjem fra Vrådal til Larvik for at nå færgen hjem. Det var en helt igennem fantastisk afslutning på 3 dages skiløb. Sneen dalede stille ned, det frøs 3-4 grader, og bilerne kørte på snedækkede veje. I Norge salter og gruser man ikke pga. sne og frost. Så alt er hvidt, selv vejene ser rene ud, og det er en fornøjelse!
Vi havde snekæderne med - just in case - men fik dem aldrig ud af kufferten. Vi kørte pænt!
Og skiløberne er klar igen om en uge, har de meddelt!
Der er ikke noget så herligt, som en flok unger med røde kinder og ski på fødderne, der griner hver gang de tager liften op, op, op, for så igen at komme susende ned 20 minutter efter!
Vrådal kan anbefales.
Norge for krop og sjæl!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg troede, at du havde ligget inde i tre dage og drukket kakao og læst bøger?

Velkommen hjem.

mjø ;o) sagde ...

Tak - jeg har altså heller ikke stået på ski. Men jeg har stået for foden af bjerget og set på dem der stod på ski. Og jeg har gået tur - fra hytten til bjerget og retur, og jeg har lavet kakao, men ikke læst en eneste bette bog. Det havde jeg jo håbet, jeg kunne nå, men det kan man ikke... Ikke med 4 skiløbere som man skal sørge for, og 9 andre medrejsende, man også skal holde øje med...

Anonym sagde ...

Man får aldrig læst de bøger, man troede, man skulle læse. Fordelen ved ikke at have kørekort og foretage alle rejser i tog, er, at der får man faktisk læst lidt. Hvis man nu kunne læse og stå på ski samtidigt ...

mjø ;o) sagde ...

Jeg vil hellere have kørekort end læse bøger. Livet hér ville være umuligt, hvis ikke der var biler at køre i.
Men jeg vil nu også gerne læse bøger. Jeg har lige læst "Det første jeg tænker på" af Ida Jessen. Den er god. Nu ligger Susanna A.´s "Svinestierne" og venter på mig... den glæder jeg mig til. Måske er det i dag jeg starter...

Anonym sagde ...

"Det første jeg tænker på" er en god bog. Jeg underviser i den i højskoleregi. Den får sindene i kog, skulle jeg hilse at sige. Der er faktisk nogen, der formår at blive vrede på den. Jeg tror, det er fordi den gør ondt. Ida Jessen skriver uden at ryste på hånden. Og nej "Svinestierne" er ikke en fagbog Bondemanden har lånt dig. Jeg ved det godt :)