onsdag den 16. januar 2008

"Svinestierne"

pyyha... ! Det tog en halv dag at læse den, og den skal læses på en halv dag. Man kan ikke bare stoppe op midt i den. Den er grusom. Den er ond. Og den er en af grundene til, at jeg aldrig skal være lærer mere. Der er børn, der lider så meget, at man får ondt i hjertet af det. Og man kan som regel hverken gøre fra eller til. Det er derfor, det er så ondt! Og utroligt, og stærkt, og skræmmende.

7 kommentarer:

d sagde ...

Det er gode bøger, der giver en en lille bitte smule ondt i maven - på den gode og eftertænksomme måde. Man kan også få ondt i maven af bøger, der er dårligt skrevet, selvfølgelig. Eller ulækre.

Anbefaling noteret. Der er i øvrigt noget lidt fedt over omslaget, synes jeg (den slags er jeg begyndt at tænke i på min banehalvdel :)

mjø ;o) sagde ...

he, he, he - jeg glæder mig også til MIT nye omslag kan offentliggøres!
Det er fine solsikker på Susannas bog, og de findes også indeni. Den gyngende pige håber hun kan glemme resten af verden, bare hun gynger længe nok.
"American Psyco" er et eksempel på en ulækker bog. Jeg havde kvalme i flere dage, husker jeg, og jeg tænker sommetider på den endnu, selvom det er mindst 5 år siden jeg læste den... Adrrr...

d sagde ...

American Psycho er ulækker og grotesk, men slet slet ikke nogen dårlig bog. Lunar Park af samme forfatter er en dårlig bog.

Jeg kan godt lide de der solsikker, men jeg vil ikke have sådan nogen på min forside.

Min veninde M. W.C, der også skriver bøger og ved alt om grafik, omslag etc, siger, jeg skal lave et 'dummieboard' med forslag. I øjeblikket går jeg så rundt og overvejer, hvad et 'dummieboard' er :)

mjø ;o) sagde ...

Jeg ved godt hvad en dummy er - det er en attrap man kaster i stedet for en levende and, når man skal lære sin jagthund at apportere!
Dummieboard er nok en hel masse dummier lagt op på et bræt??

d sagde ...

ja, en brædt til de dumme.

Jeg tror det er sådan en, hvor man smækker forslag op på, som omslagsdesigneren kan lege videre med.

Mine omslag så langt så godt har været ret mørke i det,og jeg vil gerne have noget mere skævt og 'corny' (=kantet) på den her. Men jeg er ret blank lige nu. Dog ville en lokkeand ikke være det dårligste ... det ville det faktisk ikke ...

mjø ;o) sagde ...

Ænder, der ikke ender!
En lang række af lokkeænder, måske som et fotografi med rigtige ænder i baggrunden. Som det billede af Cirkusbørnene med pigegarden foran, som jeg har vist på min blog på et tidspunkt.... dét var da kant!

d sagde ...

Har en del fugle og hunde i min bog, men jeg ved ikke, jeg ved ikke, jeg ved ikke.

Jeg vil gerne have hånd på omslaget selv den her gang, MEN det er selvfølgelig en omslagsdesigner fra forlaget, der skal føre ideerne ud i livet. Det går rimeligt professionelt og gnidningsfrit til og det foretrækker jeg. Men jeg vil jo gerne have IDEEN.

Nu må vi se. Først skal bogen skrives færdig, og jeg sidder her med oversættelse på Diamanten og skriver ikke på noveller ... sånt är det.