torsdag den 20. august 2009

Høstens travlhed


indebærer sommetider, at flere folk end normalt skal i sving. I nat kørte de så længe, så Bondemanden har bedt om, at jeg først vækker ham kl. 08.30.. Jeg ved ikke hvem de fik til at køre korn fra hele natten - måske har de selv kørt, de to intresanter i KK I/S.

Nogen gange kommer SIGURD og hjælper. Billedet er taget for over en uge siden, og viser en meget stolt dreng på 8 år, alene, i den nyeste traktor gården kan præsentere.
Han kører halm ind som en voksen mand!

7 kommentarer:

d sagde ...

Jeg kan godt forstå Sigurd er stolt, men personligt er jeg bange for, at han også kører rundt ude på vejen. På min hjemegn er noget af det farligste man kan møde landmandssønenr i fars den største fragte ting på vejene. Jeg plejer altid at sige til mig selv, at de må være mindst 12 år gamle og have forældre, der tror intet kan gå galt her i verden. Og det er også svært at komme til skade oppe i traktoren. Men - og du har selv skrevet om det - hvordan nu hvis et barn kommer til at køre nogen ned?

Mine brødre sad på skødet af mejetærskermanden, som lod dem leve i den tro, at det var dem, der styrede. det syntes de var cool. Jeg personligt holdt mig langt væk :)

mjø ;o) sagde ...

ALDRIG på vejen, aldrig. Kun på markerne. Det er den eneste vigtige gyldne regel hér på gården. Og kun overvåget af de voksne. Hvad man ikke kan se på billedet er, at Sigurds far løber foran traktoren, og at han stod på den igen, da de nåede gårdspladsen.
Omvendt vil jeg sige, at de farligste bilister er dem, der sætter sig bag et rat som 18-årige og tror de ejer verden. De har aldrig kørt nogen maskiner, har ingen fornemmelse for hverken fart eller mekanik, endsige de kræfter der er forbundet med kombinationen. Jeg er overbevist om, at Sigurd kører bedre end de fleste voksne, og jeg er overbevist om, at han aldrig ender i statistikken der beretter om ulykker blandt unge mænd i store biler. Ligeså med mine egne unger. de kørte alle motorcykel, ATV som 5-6 årige, traktor som 10 årige, og knallert som 12 årige. Sidste sommer fik de osse lov at køre bil. På stubmarkerne. Se, dét var sjovt! Syntes selv den bekymrede hønemor!

d sagde ...

Men det er pisseulovligt, og med rette, og på min hjemegn kører de der drenge på vejene, og de kører fanderme stærkt, og de kører fandmer i store maskiner, og de har fanderme et dårlig ry. Jeg synes det er unødvendigt, har altid syntes det, men på den anden side er det da meget betryggende at faren var i nærheden (til gengæld er det ustyrligt skræmmende, hvis det er sasndt at otteårige Sigurd kører bedre end de fleste voksne!!) :-)

Bliver børn også bedre kirurger, hvis de får lov at lege med meget skarpe knive? :-) he

mjø ;o) sagde ...

Det er osse ulovligt at køre over for rødt på cykel, at cutte indersvinget og at glemme at række armen ud når du drejer, og op når du standser ...
mht Kirurgien - tsk tsk

d sagde ...

Ja, og det er alt sammen ting man kan dø af, og ting man kan komme til at slå andre ihjel med (med mindre man altså man er cyklist i eksempel to, så dør man bare selv). Det er vi voksne og skal tage ansvaret for, den slags eksistenielle byrder, men når der er lovgivning mod at børn ikke må, så er det fordi samfundet og vi voksne beskytter dem mod den eksistentielle katastrofe at slå en anden ihjel. Det er svært nok for voksne at bære, det er ubærligt for et barn - og det tager vi ansvaret for. Når det er sagt, så ved jeg jo godt, at det har været tradition i landsbruget i århundreder, at børn hjalp til på gårdene og var en del af gårdens liv. Jeg mener måske bare, at de hestekræfter børnene får lov at lege med er blevet udpræget større, vildere og farligere - og i lang højere grad en del af det offentlige rum omkring gårdene. Jeg forstår altså godt jeres argument - det er en slags tradition. På den anden side kommer jeg fra en familie med alt for mange trafikofre til at jeg synes det er uproblematisk. Men diskussionen er måske vigtigt nok at tage.

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Han ligner sin far, den knaegt! :)

mjø ;o) sagde ...

Han ligner sin far - fuldstændigt!