lørdag den 12. juni 2010

Træning

Vi skal i skarp træning i løbet af ganske kort tid.
Derfor tog vi, trods det blæsende, regnruskende, lident imødekommende vejr, på ridetur her i eftermiddags. Og som altid, evig og hver eneste gang, når vi sidder på hesteryg, nød vi turen og de 2½ times ridt i fulde drag.
Bondemanden mener godt nok, at han kan mærke sine ben nu, men han er jo nødt til at gøre noget, at træne...
Om en uge er vi på vej til ISland, og forældreferien, som vi gav hinanden i julegave sidste år.
Northern Exposure, eller "Mývatns vidundere", er kåret til en af verdens ti bedste rideture. Jeg glæder mig som et lille barn til ... ja, juleaften.
Om træningsturene nytter noget, vil tiden vise... vi skal på fem ridedage nå 170 km deroppe, i ISHESTENS eget landskab...

2 kommentarer:

d sagde ...

Damn, det lyder som en lækker rejse. Selv er jeg mere til at trave og løbe og cykle, og gik i dag en tur ved Vedersø - så jeg kan forestille mig at både I og jeres heste er omtrent lige så klistret ind i saltvand, som jeg er lige nu. DAMN, det blæste, ah!

mjø ;o) sagde ...

Ja, det blæste helt vildt, men ved du hvad - det er forrygende skønt, især når man virkelig er blevet blæst igennem, og så kommer i læ!
I dag blæser det endnu mere - fjorden er skummende hvid hér hos os...