torsdag den 29. november 2007
Han trådte i Sallys lort!
Hvor fedt er det lige at være ung bankmand, skulle på kundebesøg på "gården", og starte med at sætte sin nypolerede dansesko direkte ned oveni en hundelort, idet man kækt springer ud af bilen?? Jeg havde faktisk ondt af ham! Men først da vi var færdige med at grine.... Sally og mig...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
jeg oplevede i mit barndomshjem engang en forsikringsmand, der kom til at åbne døren så familiens lettere nervøse gravhund kunne hoppe op på skødet af ham. den tissede på hans garbedine-bukser,lige i skrævet og hold da op, hvor var det svært at sælge forsikringer efter det.
Det er sådanne oplevelser der gør livet værd at leve - det tragisk-groteske giver dimensioner til en ellers kedelig halvgrå novemberdag!
Bankforbindelsen, i øvrigt, er der ikke noget i vejen med - han er både sød og smart!
Prøv at sige det til forsikringsagenten og bankmanden: HAR HAR HAR det er den slags, der gør livet værd at leve, HAR HAR HAR HAR.
:-)
Send en kommentar